Filmen handler om en kræftsyg pige ved navn Hazel Grace (Sheilene Woodley). Hazel blev diagnosticeret med en svær form for lungekræft som 13årig, og kæmper nu som 17 årig for at få et normalt så normalt liv, som muligt. Hazel's mor er overbevidst om at Hazel er deprimeret, og tvinger hende derfor til at gå i en terapi-gruppe, som Hazel absolut hader. En dag støder hun, bogstaveligt talt, på Augustus Waters (Ansel Elgort). Augustus er en kæphøj, spontan, fyr på 19, der tidligere har mistet sit ben til kræften. De to bliver hurtigt tætte venner, og sammen begiver de sig ud i en verden der er præget af kærlighed, livet og ikke mindst det at håndtere døden som en ung teenager.
Lidt facts:
Filmen er baseret på bestselleren "the fault in our stars", der også blev kåret til årets bedste fiktionsbog i Time Magazine i 2012. bogen er skrevet af John Green, der blev inspireret til historien da han tidligere arbejdede med kræftramte børn og unge. Bogen er blevet trykt i over 1.000.000 eksemplarer, og derudover en fulgte en masse E-bøger efter.
Virker hovedrollerne bekendte? Det er med god grund, for Sheilene Woodley og Ansel Elgort spillede nemlig også hovedrollerne i Divergent (en anden ungdoms-film), der også har hypet rundt i hele verden. Derudover er Willem Dafoe med, Laura Dern, Nat Wolff og Sam Trammell, også med.
Min mening:
Har du haft kræft tæt inde på kroppen, i form at et familiemedlem der har kæmpet kampen, eller dig selv, så er den væd at se. Jeg mistede for snart, 3 år siden, min bedstemor til lige præcis lungekræft, og at se filmen her mindede mig rigtigt meget om, hvordan vi selv kæmpede hjemme hos os selv, og ikke mindst hvordan min bedstemor kæmpede imod sygdommen, og tanken om at skulle dø. Jeg tudede mig igennem 1/3 af filmen, og gik ud med følelsen af at den film skal jeg se, og tude til, igen. Men kan man så kun se filmen, og få denne reaktion, hvis man har haft sygdommen tæt på? Nej. Filmen er skruet sådan sammen at igennem alt det triste, kommer der højdepunkter i form af akavet teenage-kærlighed, fjollede jokes og ikke mindst forældre der arbejder virkelig hårdt på at være "nede med de fede", uden held. Alt sammen noget vi alle kender til fra hverdagen, om man så er syg eller ej.
Så mangler du noget at give dig til en aften, og mangler du en god film der kan røre dig, så synes jeg du skal tage ind og se den. For selvom at det er en ungdoms-film, med platte jokes og pinlige forældre, er det også en film der fanger dig og tager dig med ind i enten et kendt, eller ukendt univers. Så jeg vil slutte af med at lægge traileren ud, og så sige; gør det!
Lidt facts:
Filmen er baseret på bestselleren "the fault in our stars", der også blev kåret til årets bedste fiktionsbog i Time Magazine i 2012. bogen er skrevet af John Green, der blev inspireret til historien da han tidligere arbejdede med kræftramte børn og unge. Bogen er blevet trykt i over 1.000.000 eksemplarer, og derudover en fulgte en masse E-bøger efter.
Virker hovedrollerne bekendte? Det er med god grund, for Sheilene Woodley og Ansel Elgort spillede nemlig også hovedrollerne i Divergent (en anden ungdoms-film), der også har hypet rundt i hele verden. Derudover er Willem Dafoe med, Laura Dern, Nat Wolff og Sam Trammell, også med.
Min mening:
Har du haft kræft tæt inde på kroppen, i form at et familiemedlem der har kæmpet kampen, eller dig selv, så er den væd at se. Jeg mistede for snart, 3 år siden, min bedstemor til lige præcis lungekræft, og at se filmen her mindede mig rigtigt meget om, hvordan vi selv kæmpede hjemme hos os selv, og ikke mindst hvordan min bedstemor kæmpede imod sygdommen, og tanken om at skulle dø. Jeg tudede mig igennem 1/3 af filmen, og gik ud med følelsen af at den film skal jeg se, og tude til, igen. Men kan man så kun se filmen, og få denne reaktion, hvis man har haft sygdommen tæt på? Nej. Filmen er skruet sådan sammen at igennem alt det triste, kommer der højdepunkter i form af akavet teenage-kærlighed, fjollede jokes og ikke mindst forældre der arbejder virkelig hårdt på at være "nede med de fede", uden held. Alt sammen noget vi alle kender til fra hverdagen, om man så er syg eller ej.
Så mangler du noget at give dig til en aften, og mangler du en god film der kan røre dig, så synes jeg du skal tage ind og se den. For selvom at det er en ungdoms-film, med platte jokes og pinlige forældre, er det også en film der fanger dig og tager dig med ind i enten et kendt, eller ukendt univers. Så jeg vil slutte af med at lægge traileren ud, og så sige; gør det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar