En flænge i himlen - anmeldelse

Jeg valgte at afslutte en vildt lækker weekend med at gå i biografen med min mor og søster i søndags. Dog var det med en hvis skepsis, da filmen vi skulle ind og se var "en flænge i himlen". Det jeg havde forestillet mig var endnu en ungdoms-film, hvor man gik fra biografen med en følelse af øv. Men hold nu kæft hvor blev jeg overrasket! Det er stadig en ungdoms-film. Men synes at jeg lige vil skriver om den her, i håb om at få dig til at tage din veninde, kæreste, familie, eller bare dig selv med ind og se den.

Handling:

Filmen handler om en kræftsyg pige ved navn Hazel Grace (Sheilene Woodley). Hazel blev diagnosticeret med en svær form for lungekræft som 13årig, og kæmper nu som 17 årig for at få et normalt så normalt liv, som muligt. Hazel's mor er overbevidst om at Hazel er deprimeret, og tvinger hende derfor til at gå i en terapi-gruppe, som Hazel absolut hader. En dag støder hun, bogstaveligt talt, på Augustus Waters (Ansel Elgort). Augustus er en kæphøj, spontan, fyr på 19, der tidligere har mistet sit ben til kræften. De to bliver hurtigt tætte venner, og sammen begiver de sig ud i en verden der er præget af kærlighed, livet og ikke mindst det at håndtere døden som en ung teenager.

Lidt facts:

Filmen er baseret på bestselleren "the fault in our stars", der også blev kåret til årets bedste fiktionsbog i Time Magazine i 2012. bogen er skrevet af John Green, der blev inspireret til historien da han tidligere arbejdede med kræftramte børn og unge. Bogen er blevet trykt i over 1.000.000 eksemplarer, og derudover en fulgte en masse E-bøger efter.

Virker hovedrollerne bekendte? Det er med god grund, for Sheilene Woodley og Ansel Elgort spillede nemlig også hovedrollerne i Divergent (en anden ungdoms-film), der også har hypet rundt i hele verden. Derudover er Willem Dafoe med, Laura Dern, Nat Wolff og Sam Trammell, også med.

Min mening:

Har du haft kræft tæt inde på kroppen, i form at et familiemedlem der har kæmpet kampen, eller dig selv, så er den væd at se. Jeg mistede for snart, 3 år siden, min bedstemor til lige præcis lungekræft, og at se filmen her mindede mig rigtigt meget om, hvordan vi selv kæmpede hjemme hos os selv, og ikke mindst hvordan min bedstemor kæmpede imod sygdommen, og tanken om at skulle dø. Jeg tudede mig igennem 1/3 af filmen, og gik ud med følelsen af at den film skal jeg se, og tude til, igen. Men kan man så kun se filmen, og få denne reaktion, hvis man har haft sygdommen tæt på? Nej. Filmen er skruet sådan sammen at igennem alt det triste, kommer der højdepunkter i form af akavet teenage-kærlighed, fjollede jokes og ikke mindst forældre der arbejder virkelig hårdt på at være "nede med de fede", uden held. Alt sammen noget vi alle kender til fra hverdagen, om man så er syg eller ej.

Så mangler du noget at give dig til en aften, og mangler du en god film der kan røre dig, så synes jeg du skal tage ind og se den. For selvom at det er en ungdoms-film, med platte jokes og pinlige forældre, er det også en film der fanger dig og tager dig med ind i enten et kendt, eller ukendt univers. Så jeg vil slutte af med at lægge traileren ud, og så sige; gør det!

Sådan går det!

Hm, jeg har ikke blogget længe! og slet ikke om mig selv! Men jeg lever endnu, så ved i det. Jeg har også en god grund til at jeg ikke har fået blogget. Det er faktisk fordi at jeg har endelig (!) har fået mig et job! Woo! Go mig ! At det så er endnu et rengørings-job er så en anden side af sagden... Jeg tror at min skæbne har valgt at fastlægge sig selv, uden lige at informere mig omkring det..... Måske fordi at jeg er vildt ubeslutsom for tiden... Jeg har også grublet over det, at lave sin egen mad-blog. Ved ikke helt hvorfor det slog mig, at det er det jeg skal. Eller.. jo.. Jeg laver jo voldsomt meget mad.... Og i har jo også været vidner til en del opskrifter her inde. Så jeg har tænkt lidt, hvorfor ikke bare gå all in? Jeg mener... Det kan snart ikke blive mere kikset end det her... Haha

Min kæreste har valgt efter, officielt, halvandet år sammen, at det er ved at være tid til vores første officielle date... Det ved jeg ikke helt hvordan jeg har det med... Altså.. Det er jo fedt nok... Men jeg er typen der virkelig ikke kan finde ud af at spise ordentligt når jeg er ude, og jeg er generelt en smugle upassende... Jeg er næsten god til at gå i biografen... Skal dog arbejde lidt på det der med at snakke.... Men hey.. Det er jeg ikke alene om! Men grunden til at jeg har det svært med det, det er fordi at han ikke vil fortælle hvad vi skal lave! Det er jo pisse nederen når man gerne vil vide om man skal bungee jump, spille golf eller se hvem der kan tømme en liter øl først... Spørg mig ikke hvor den sidste kom fra....... Tror ikke det er noget man gør på officielle dates...... Jeg ved det ikke....

Jeg sidder og scroller min facebook-væg igennem for at finde spændende ting der er sket i mit liv siden sidst jeg gav mig selv lov til at skrive om mig selv. lol... Så længe siden er det... Hmm.... I får dem lige korte high-lights:

• Jeg er begyndt at træne! Omg... 4 gange om ugen... At jeg så har en svaghed for kage og andre usunde ting er jo så en mindre detalje.... Men hey! Det er tanken der tæller...
• Så skal jeg holde en pause fra Roskilde festival i år! Det er jeg ganske utilfreds med.. Men sådan går det når ens arbejdsgiver glemmer at jeg har bedt om ferie.. Men så bliver det nok smuk-fest istedet !
• Så går jeg selvfølgelig i byen så snart jeg kan komme til det. - Specielt i Århus !
• I onsdags brugte jeg 1000kr. på sko...

 hmmm...... Jeg kan ikke rigtigt komme på mere.... Så lad mig slutte hvor jeg startede; Madbloggen... Hvis jeg skal starte en... Hvad skal den så hedde? Det kunne være svedigt med lidt forslag fra dem som faktisk ville læse den !

Møs!