Service&co. - den rigtige guideskole!

Åh. Så kom man hjem igen. 5 uger i Spanien er nu slut... Det er så underligt at sidde her hjemme i stuen, alene.. Jeg mangler noget.. Jeg mangler mennesker omkring mig, støj døgnet rundt, og mit kolde hotelværelse. Jeg kan mærke at på de 5 uger jeg har brugt på at uddanne mig til guide, har jeg fået så meget mere. Og jeg er sikker på at alle der var med mig, har fået det samme.

Jeg er også ret sikker på at alle der har valgt at tage på denne uddannelse, kommer hjem med et aller andet nyt i rygsækken. Og jeg er ret sikker på at det har været ret så grænseoverskridende at komme det ned i rygsækken. Om det så er det at stille sig op foran alle andre, og fortælle om hvem man er eller hvad man synes om undervisningen, eller om det er det at kaste sig ud fra et 10meter højt træ for derefter at gå på kuld. Så har vi gjort det alle sammen. - og personligt synes jeg, at vi alle sammen er pisse seje!

Jeg har lige nu lidt over 300 billeder, af mindre god kvalitet, her på computeren. Jeg er sikker på at der er mange her, der har mindst dobbelt så mange. Men jeg vil lige underholde jer lidt med nogle af dem. Nogle er lettere at forstå en andre. Så jeg vil gøre mit bedste for at forklare lidt hist og her. Lykkes det mig ikke, så er det enten fordi at jeg er en klaphat til at kommunikere, eller også så er det fordi at jeg faktisk har svært ved at forklare det. For nogle af de ting som jeg har oplevet, skal man selv opleve før at man kan sætte sig ind i det.

goalmapping/tegnestue

I de fem uger vi har gået her på service og co. har det været personlig udvikling der har været i fokus. Selvfølgelig har vi også skulle lære at lave en transfer, og køre en udflugt. Men det har været os som elever de har satset mest på. - til mig store overraskelse! Vi har både lavet disc-profiler, Goalmapping, og alt muligt andet! Der har været eksterne instruktører ude, som har kigget lige direkte igennem folks facader, og flyttet med dem personligt.

Førstehjælp!

Som guide er det vigtigt at kunne rede sine gæster i alle situationer. - også dem hvor der er involveret blod, opkst og andre fjollede ting. jeg har tager førstehjælp 3-4gange før det, og da jeg fik at vide at vi skulle tage det igen var jeg ved at begynde at græde. Men det var en af de fedeste eksamener jeg har taget! - nogensinde! hold op hvor var det sjovt! vi var 3 ad gangen der blev lukket ind til vores instruktører, som havde lavet nogle cases. Min instruktør skulle barbere sig, og var så kommet til at barbere sine fingre af. Voldsomt. - Jeg fik 5.... Lål... Ud af 6.... Jeg kan godt rede mennesker... Hvis jeg gad....
Derud over, har vi også fået hjælp til at give os selv førstehjælp. Det har jeg i hvertfald. Jeg har haft mit at døje med her i livet, og har også taget mine kampe. - og jeg troede faktisk at de var slut. Men da jeg kom derned, vente instruktørende (både de eksterne og interne) rundt på det hele. - og det føltes næsten som at starte forfra. fuck... Og så alligevel! For det har hjulpet mig til at se tingene i et andet perspektiv, og at det er okay at være pisse egoistisk en gang imellem!

Grænser der skal overskrides.

Hvorfor har jeg lagt et billede ind af to rutsjebaner? Jo, det har jeg fordi at det var vildt grænseoverskridende at sætte mig op i dem, og fordi at det var vildt grænseoverskridende for mig at tage på guideskole.
At møde 190 nye mennesker, uden at kende en eneste, er voldsomt for de fleste. For dem der ikke har gået på efterskole, og ikke har prøvet det før, så er det dobbelt så voldsomt! - kunne jeg forestille mig! Men på service&Co. har vi lært at presse os selv, og lært at tage det her første skridt, der skal til, for at skabe relationer. Vi har lært at gå ind til en jobsamtale, og sælge os selv. - vi har lært at turde, at skille os ud fra mængden. - det gør jeg nu i forvejen har jeg fået at vide, men for mig har det været svært at skulle acceptere, at jeg tænker anderledes end alle andre. I dag, når jeg sidder her, så ved jeg, som jeg også skrev til afsnittet før "det er okay, at være pisse egoistisk en gang imellem!".
Hvorfor så rutsjebanerne? Ja.... Det har ikke kun været psykisk at vi har skulle presse os selv, men også fysisk! Rutsjebanerne her er fra Port Aventura. Den hvide hedder shambhala. Shambhala er 76 meter høj, og har et fald på 78 meter... For lille mig, der næsten begynder at græde bare jeg bliver løftet.. At sætte sig op i sådan en, blive spændt fast og køre 76 meter op... Så er det eneste man tænker på altså bare "Fuck!", "Jeg dør", "Kig i webcamera'et" - for sådan et havde de udstyret lortet med!.... Når du så kører ned... og ikke kan se hvor fuck du kører hen.... Jeg tror jeg døde ganske kort.... Hvor vil jeg hen med det her? Jeg har gjort ting, her på skolen som jeg aldrig ville gøre der hjemme! En tur i Djurs sommerland, har været helvede! - og jeg har presset mig selv til at gøre det! Og hold nu kæft hvor er jeg stolt!
 Hvad er den røde rutsjebane så? Den røde rutsjebane kører 110km/t, og har 8 loops.... No shit, den fucker med din balance-evne! Den er for vild!

Venner og minder for livet!

Behøves jeg at sige mere? Service&co. ville ikke være fedt alene. Der skal selvfølgelig 190 danske, svenske og norske herlige personer til at gøre det, til hvad det er! De skøreste minder, de dejligste stunder, og de hyggeligste snakke er der kommer ud af skolen. Jeg troede ikke at folk kunne røre mig på den måde, inden for 5 uger. Men det gjorde de sku... Røvhuller! Jeg lavede en facebook update igår hvor der blandt andet stod "Jeg er ikke så god til farveller. Så skal vi ikke bare sige "vi ses"? ...", og det mener jeg. Jeg går ikke ind for at sige farvel til personer som jeg holder af, og det må man jo sige at jeg gør. - Holder af jer altså.... I er ok! Men jeg hver oprigtigt at vi ses igen! - om det så er ude i den store verden, eller her i lille Danmark. Jeg håber at vi ses!

Men som jeg har skrevet før her i indlægget, så kan det noget af det være svært at sætte sig ind i når jeg bare skriver det her. Hvad er goalmapping? Hvad fanden er en DISC-profil? Hvorfor er det svært at sætte sig ind i rutsjebane, eller gå på kuld? What are this? det skal alt sammen prøves, før man kan sætte sig ordentligt ind i det. Jeg synes det er noget som helt sikkert er værd at kigge nærmere på, og når du så alligevel er inde på hjemmesiden, så tag da lige at melde dig til det næste hold! Du vil virkelig ikke fortryde det!

og nu vil jeg toppe med at snakke, og så bare sige; Service&co. nov./dec. 2013, vi ses der ude!

Julestemning.

Her nede i Spanien har de pyntet op til jul... Det gjorde det allerede til den første.. Hele hotellet er fyldt med julelys, grantræer (både ægte som falske), julekugler og alt muligt andet jule-gøgl. Og alt det her har jeg et meget ambivalent forhold til. For julen er super hyggelig! Alle er glade, folk hygger om hinanden og juleaften er jo bare = Ædegilde med gaver. Det er fint nok! .. Men julen for mig har de sidste 8 år, betydet; Arbejde! Jeg synger i et kirkekor (hvis der er nogle der læser Edita Salkic blog, Så passer det altså.. Vi både larmer, klistre og har aids... lål). Men i et kirkekor i juletiden har man bare pisse travlt. Man har 2 koncerter om ugen, et luciaoptog, gader der skal synges på og gamle mennesker der skal synges for. "Men det er da så hyggeligt at i synger på gaderne!  det lyder jo så godt!" - hvis du gerne vil stå på gaden i 4 timer, i minusgrader, i træk.. Fint! Vi kan bytte! Så overtager jeg bare dit tæppe og varme kakao, så ses vi om 4 timer...... Det er pisse nederen!
Juleaften er egentlig hyggelig nok. Vi dresser op i vores flotteste kjoler, og ser pisse godt ud, der er slik og boller, og alt den te/kaffe/sodavand vi kan drikke. Woo! Kor på sukkerchok! Bagsiden ved den aften er bare at, imens alle mennesker står og nyder det kønne kor, der for engangsskyld ikke er dukket op med tømmermænd, eller andre dårlige undskyldninger for ikke at komme, så står vi faktisk og lider.... Grenå kirker er faktisk en forholdsvis stor kirke. Der kan være ca. 200mennesker hvis vi sidder tæt. Det er jo fedt! Lige indtil at det går op for en at der kommer 500... og 500mennesker + stearinlys og alt muligt.. Det er ret varmt! og de 300 mennesker der er kommet udover de 200, som i forvejen sidder tæt, vil gerne sidde ned. Hvor sætter man sig når der ikke er flere bænke og stole? Der hvor koret skal stå... Flot! ... Der er en grund til at det hedder et korpodie.... Røvhul.... Ej... I er søde nok!.... Bare tænk lidt over det....
Jeg gider ikke at snakke mere om kirker... Og julesang..... Det sidste brok jeg har lyder sådan: Julepynt er i mit hoved pisse grimt, og verdens største no-go.

.. Nu er jeg færdig med at brokke mig.... For i dag til aftensmaden, gik der noget op for mig.... Jeg er kommer i julestemning! Hvad sker der for det? ... Mig der lige har brugt 21 linjer på at svine alt jule-ish til.. Det er virkelig undeligt! Men jeg går rundt og synger julesange/-salmer, nyder julepyntet (selvom at det stadig er pisse grimt), og er bare generelt glad... I dag er en underlig dag! Måske har det noget at gøre med at vores instruktører gav os julemad til aftensmad... And, flæskesteg og risalamande... Jeg havde utroligt godt i den tid!

Det var bare lige det jeg ville informere om...... Fedt, ikke? Lål.....

Jeg vil slutte helt af med at lægge min yndlingsjulesang ud.. for mig findes der ingen andre "rigtig" julesang, og den gør mig altid glad. Det er Julian Smith der har lavet den, og Jefferey Dallas der optræder... Det bliver desværre med et link da søgeren ikke lige ville finde videoen på youtube..
Jeffery Dallas - Jeffery's Christmas Medley

Møs!